Korrekt indstilling af radiator termostater
Jeg oplever at rigtig mange ikke ved hvordan man i grunden indstiller sine termostater, og hvordan man gør det korrekt. Derfra fik jeg inspiration til at lave dette korte, men ret præcise indlæg, hvor jeg vil beskrive hvordan jeg gør – og hvad der er fakta. Hvis du har oplevet problemer med at finde rundt i tallene, eller har en genial måde til, at få netop jeres anlæg til at køre perfekt, så smid mig endelig en kommentar her under indlægget – jeg læser og svarer dem allesammen.
Hvis vi tager udgangspunkt i en ganske almindelig Danfoss termostat, som denne sidder i utallige danske hjem:
Stjerne betyder frostsikring og holder en temperatur på 7 grader
1 holder en temperatur på 13 grader
2 holder en temperatur på 17 grader
3 holder en temperatur på 20 grader – og her indikerer hver prik ved siden af “3” 1 grad. Så prikken lige efter “3” er altså 21 grader
4 holder en temperatur på 23 grader, og sidst svarer 5 til 26 grader
Termostaten åbner og lukker automatisk for varmen ud fra det ønskede varmebehov, og derved udnyttes gratisvarme fra sollys, elektriske apparater og mennesker.
Hvis der er flere radiatorer i samme rum, er det vigtigt at de er indstillet ens, så de på den måde hjælper hinanden med at holde den ønskede temperatur. Det giver en bedre udnyttelse af varmen samt en lavere retur temperatur på dit anlæg. Det er især vigtigt hvis du har fjernvarme, hvor der kræves en vis afkøling af vandet.
Her ses en illustration fra Danfoss, som viser udviklingen siden 1943:
Det er også vigtigt, at man ikke tildækker sin termostat, med feks håndklæder, viskestykker, overtøj og lign. da den ellers ikke kan regulere efter hensigten. Jeg anbefaler dog slet ikke, at man bruger sin radiator til at tørre tøj og andet, da det nedsætter radiatorens evne til at komme af med varmen til rummet. Det påvirker så, at temperaturen på ens returvand stiger og resulterer i dårlig afkøling, og sidst men ikke mindst, man får ikke glæde af den varme man betaler for.
Står du og mangler nye termostater, kan du købe dem via linket herunder til Danmarks SKARPESTE priser, og samtidig er du med til at støtte mit projekt, og min vision om at bruge min viden til at skabe værdi for dig
Hvis du er mere til intelligente termostater, så jeg har skrevet en anmeldelse af Danfoss Eco 2, hvor jeg går i dybden med alle dens funktioner – Den finder du på linket herunder
Tak fordi du læste med, og hvis du har spørgsmål, så vær ikke bange for at stille dem. Jeg glæder mig altid til at læse jeres kommentarer og jeg svarer alle
Hej. Kan termostater blive for gamle? I mit hjem har jeg termostater fra 1965 rav som først virker ved lidt over 3-4 stykker og de lukker ved 19c.
På 3 er alle rum kun 18c undtagen det ene lille værelse som har en fra 1985 der holder 19-20c på 2.
Hej Tommy
De kan i hvert fald blive så gamle, at den gasfyldning inde i termostaten ikke duer mere
I såfald er det byt til nyt – husk at skifte både ventiler OG termostater
Held og lykke med det
Michael
Hej Michael,
Hvorfor siger du at ventilerne skal skiftes sammen med termostaterne? Hvis ventilen fungerer fint er det vel okay kun at skifte termostaten?
Og så har jeg lige et spørgsmål. Har ældre Danfoss FJVR termostater altid frostsikring som de nye FJVR modeller har? Vi har et sommerhus langt væk hvor vi kun kommer om sommeren. Normalt slukker vi for hovedafbryderen til varmen når vi forlader huset, og får så naboerne til at tænde hvis vejret bliver meget koldt. Vil vores Danfoss FJVR termostater fra 1980’erne tænde når temperaturen når ned under 10 grader når de er drejet helt mod nul?
På forhånd tak
Hej Philip
Grunden til at ventilen bør skiftes (hvis den er af ældre dato) er, at de ikke har mulighed for forindstiling, som de nye ventiler har. Ved at gøre brug af forindstilling, kan man styre hvor mange liter vand, som løber gennem ventilen i timen. Til dit spørgsmål omkring FJVR ventil fra 80’erne, så må jeg melde pas. Jeg mener de virker på samme måde, som de nye idag, da det er følehovedet der styrer reguleringen.
Vh
Michael
Hej Michael
Vil du stadig anbefale at skifte ventiler, hvis du har et 1-strengs system og i så fald hvorfor ?
Venlig hilsen
Michael Svarø
Hej Michael
Danfoss har lavet en ventil specielt til 1 strengs anlæg og det er selvfølgelig vigtigt at du anvender den, men ellers ja.. hvis du har gamle slidte ventiler, så giver det god mening
Mvh
Michael
Hej Michael,
Tak for din fine vejledning. Foran på termostaten sider en lille rund skive. Den kan også drejes (indstilles). Hvad med den? – Hvordan skal den stå?
Venlig hilsen
Svend-Erik
Hej Svend Erik
Foran på termostaten er der ikke noget som kan drejes. Er det ventilen du mener?
Send gerne et billede med dit spørgsmål
Vh
Michael
Hej det lyder for mig som om du mener den man kan indstille til at holde øje med indstillingen feks sidste år,den har ingen betydning for varmen den svarer bare til du skriver det ned på en blok
Hej Michael Tak for dette 🙂 1. spørgsmål …….hvordan skal ventilen stå når man sætter termostaten på , jeg har den almindelige termostat !
VH Hasse
Hej Hasse
Er det forindstilling af ventil du hentyder til? i såfald, så kan jeg ikke vejlede dig. Det afhænger af radiatorens størrelse og det temperatur sæt dit varmeanlæg kører med
Vh
Michael
Hej Michael. Da jeg skulle skrue ned for varmen på radiatoren med termostat hovedet, så satte den sig fast og jeg kom til at knække den af imens den stod på 3, og nu selvom jeg har prøvet at sætte en helt nye termostat på, så forbliver den varm og kan ikke komme ned på en kold radiator igen, så mit spørgsmål er, hvad gør jeg forkert? Og hvordan kan man sætte et nyt termostat hoved på og skrue helt ned igen på *?
Mvh Patrick Jelle Christensen.
Hej Patrick
Jeg ville rigtig gerne komme med et svar som kan hjælpe dig i mål, men uden at have set hvilken radiatorventil og termostat det drejer sig om, så er det næsten umuligt at svare konkret på. Du er velkommen til at sende mig nogen billeder jeg kan tage et kig på, men det bedste for mig eller en anden VVS’er i det her tilfælde er, at komme ud til opgaven og selv stå med det i hænderne – og så er jeg tilgengæld også sikker på, at opgaven er løst på ganske kort tid
Mvh
Michael
OK …min radiator er ca 30 cm høj og 2m lang og har 2 sider ….mit oliefyr står konstant på mellem 50-60 grader…..jeg har forudindstillet ventilen til 1 og synes egentlig det køre ok men ville bare høre om det er helt på månen ! Jeg har et meget simpelt setup …..oliefyr som køre direkte til fordelingsrør ….2 kredse til gulvvarme , og nu en kreds til radiatoren …..vh
Danfoss ventiler må ikke forindstilles til under 2, da de ellers har meget nemt ved at stoppe til. Forindstilling er en opgave for en fagmand, men hvis du har mod på det, så kan du installere danfoss installatør appen. den kan hjælpe dig med korrekt forindstiling
Vh
Michael
Fornemt ..tak
Hej Michael. kan det anbefales at opgradere fra RA2990 til ECO2 fra Danfoss? Eller minder de for meget hinanden?
Hej Jesper
Det kan sagtens give mening at skifte til Eco2, især hvis du har mulighed for at gøre brug af natsænkning. Dog vil jeg anbefale at kigge på Danfoss nye system kaldet Ally
Vh
Michael
Hej Michael
Hvordan vil du anbefale jeg holder temperaturen mens jeg er på arbejde. Frost fri temperatur 7 grader eller 13 grader ?
Jeg har altid haft slukket for varmen når jeg ikke er hjemme. Når jeg er kommet hjem har jeg holdt temperatur på 7 grader i alle rum mens jeg laver mad. Og så er jeg kørt op på 3 i alle rum indtil jeg går i seng og holder 7 grader om natten
Hej Preben
Det anbefales ikke på noget tidspunkt at have under 16c i dit hus, da det kan medføre fugt og svampe skader. Udgifterne forbundet hermed vildt langt komme til at overstige den forøgede varmeregning ved at holde 16-17c
Mvh
Michael
Jeg vil også gerne vide hvad den sorte ring foran på termostaten er til. Den kan drejes rundt og rundt og giver en kliklyd når man drejer på den. Danfoss 1985 termostat.
Det er et min stop hvis man drejer den med uret og et max stop hvis man mod uret
Har lige haft besøg af varmeværket for at snakke retur temperatur. Det råd jeg fik var følgende: Hvis det er koldt i rummet og ønsketemperaturen er f.eks. 22 grader så vil termostaten lukke helt op for at komme op i varmegrader. Forindstillingen kan nu bruges til at begrænse flow så man sikrer at varmen rent faktisk bliver afsat i rummet og ikke pumpet tilbage til værket. Dette gøres ved at skrue ned på f.eks. 1 på forindstillingen og så skrue gradvis op for denne til retur temperaturen er f.eks. 36 grader. Hvis ikke dette giver nok varme til rummet er radiator for lille. Termostaten skal forblive på ønske temperaturen og ikke skrues op for at kompensere. Håber det giver mening.
Hej Bjarne
Det er en korrekt fremgangsmåde. Bortset fra at danfoss anbefaler, at man aldrig sætter forindstilingen under 2, da ventilen ellers nemt kan stoppe til
Vh
Michael
Hej Michael, hvad betyder de ro lodrette streger op termostaten – har de forskellige funktioner?
Hej Lasse
Tak for din besked
Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, så mener du de 2 lodrette streger ude på fronten af termostaten. Hvis det er tilfældet, så er det bare en indikator for start og slut på termostaten
Mvh
Michael
Tak for en fin gennemgang. Jeg har et par rum med Danfoss-termostater fra 2003 og nogle fra 2011. I min lille datters værelse er der en af dem fra 2003 og der bliver så koldt engang imellem, og så duer det ikke at regulere på termostaten. Den ændrer ikke temperatur. Jeg har derfor pillet termostaten af og trykket lidt på ventilen og med det samme kommer varmen, men jeg kan ikke se, at jeg kan dreje på ventil/messingkrans forinden. Hvad skal jeg så gøre? Har du et godt råd?
Hej Signe. Tak for din besked
Det lyder som om du har nogen ældre ventiler, som trænger til udskiftning. Muligheden for forindstilling fandtes desværre ikke på de ældre. Jeg vil anbefale dig at tage fat i din vvs’er, som kan tage et kig på opgaven
Vh
Michael
Hej Michael.
Kan du mon fortælle mig, hvad “pi”-tegnet på nogle Danfoss-termostater betyder?
Vh Ernst
Hej Michael. Jeg har Danfoss termostater med mulighed for forudindstilling men de skal nok justeres da de varme radiatorerne op i forskelig grad på trods af at alle radiatorer står på 4. Nogle varmer kun de øverste 10 cm af radiatorerne. Andre den øverste halvdel. Hvor langt ned bør varmen gå?
Hej Peter
Som udgangspunkt ønsker vi at radiatoren er så kold som mulig i bunden ved returens udløb
Det vigtigste er at i kan holde den ønskede temperatur i rummet med så kold retur som muligt
Det vil give mening, at få foretaget en indregulering af jeres ventiler
Vh
Michael
Hej Michael
Jeg har Danfoss fjvr retur termostat.Kan jeg skifte dem ud med Danfoss Eco 2
Hej Peter
Det korte svar er nej
Men skifter du dine fjvr ventiler til ra-ur, så kan det lade sig gøre
Vh
Michael
hej jeg har tre radiatorer en stor i stuen og en i køkkenet som hænger sammen med stuen,og en i soveværelset jeg ønsker samme temperatur i alle rum de små er ca halvt så store den i stuen,skal jeg så sætte alle ens,for det ender altid med den store trækker hele læsset og udgiften stiger markant
Hej Michael
Hvis du har flere radiatorer som er monteret i samme rum, så skal de stå på det samme. Hvis nogen af radiatorerne bliver varme i bunden, er det et tegn på at de er for små, og derved ikke kan nå at afsætte varmen til rummet
Mvh
Michael
Hej når man tager termostaten af står der nogle tal på en rød en hvor skal de stå jeg bor i en blok
på forhånd tak
mange hilsen JØRGEN ULRIK JENSEN
Sabroesvej 5-B 7400 Herning
Hej Jørgen
Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Det kræver en beregning af radiatorens nødvendige flow. Jeg vil anbefale dig til at kontakte jeres VVS mand eller ejendomsadministrator, som helt sikkert kan hjælpe med at indstille dem
Mvh
Michael
Hej Michael,
Findes der en termostat som regulerer på rumtemperatur og kan monteres på fjvr returventiler?
Mvh Thomas
Hej Thomas
Tak for din besked
Det korte svar er nej. Men hvis du får skiftet ventilen til en ra-ur så kan du montere en almindelig termostat. Alternativt kan du få monteret fremløbs ventiler på radiatorens fremløbs rør, og lade returventilerne sidde som politimand og sikre afkølingen.
Mvh
Michael
Tak for “termostater for dummies”, jeg synes det var oplysende. Hader når én af radiatorerne står og “suser”
Hej Steen
Tak for din besked. Jeg er glad for at du fik noget ud af mit skriv
Mvh
Michael
Hej Michael
Skal radiatorer i et nybyggeri stå på mindst ☆ (frostsikring) i vintermånederne? eller må man gerne slukke helt for dem som i sommermånederne for at sparer mest på varmeforbruget?
Lejligheden har ikke brug for opvarmning pga isolation og naboer hele vejen rundt (højre, venstre, oppe- og nedeunder)om lejligheden.
Hej Michael
Jeg har termostaten fra 1994 – og den virker ikke, da den ikke får ordentlig fat.
Hvilken nutidig termostat skal jeg vælge til den?
Tak for hjælp.
Hej Michael, Min kone mener man skal skrue termostaten ned, når solen skinner på vinduerne, men jeg mener at den skruer automatisk ned ved varme fra solen, hvem har ret ?
Hej
Termostaterne lukker selv ned når de når deres temperatur setpunkt – Så du har ret Arne 😉
Hej Michael.
Tak for en fin beskrivelse.
Jeg har et hus med køkken og entre i stueetagen og trappe til stuen på 1. sal i entreen. Jeg har aldrig radiatorerne i stuen tændt, for der er altid varmt deroppe, men har en fornemmelse af at de to radiator i køkken og entreen buldrer derud ad hele tiden. Hvordan indstiller jeg dem mest korrekt? Mine termostater er fra 1994
Mvh. Helle
Hej Michael,
Jeg har “almindelige” termostater på mine radiatorer indstillet på 3 så det er fint. Men så kommer det tricky for jeg har sat fjernvarmeanlægget til natsænkning (og dagsænkning hvor vi ikke er hjemme) og så tænker jeg; det giver vel ikke nogen mening !
For det er vel termostaten der bestemmer hvor meget varme der er brug for, hvilket så betyder at anlægget pumper mere vand igennem og dermed bliver afkølingen dårligere end uden natsænkning ?
Så spørgsmålet er; giver det nogen mening at bruge natsænkning når man har “almindelige” termostater ?
Burde jeg i stedet lade være med natsænkning og investere i de mere avancerede termostater således at sænkningen sker på termostaten ?
Hej Erling
Tak for din besked
Dit spørgsmål er et interessant et af slagsen, og der er ligeså mange holdninger til det, som der er løfter under en valgkamp. Min holdning er klart at det bedste er, at have et vejrkompenserings anlæg, som regulerer din fremløbstemperatur efter udetemperaturen, og så foretage natsænkningen på radiator termostaten. Det kræver selvfølgelig at du har en termostat med den mulighed
Mvh
Michael
Hej Michael,den blanke ring med 1234567 og ——————— og N ———— hvordan skal den indstilles ?
Mvh John
Hej John
Tak for din besked
Det kan jeg desværre ikke svare dig på. Det kræver en beregning af det krævede flow henover radiatoren. Danfoss har udviklet en app, som kan hjælpe dig med at lave beregningen
Mvh
Michael
Jeg har lige fået en brændeovn installeret for at begrænse mit forbrug af træpiller til fyret . Den klarer jeg mig fint med i stueplan . Ungerne er smuttet , så de to værelser på første sal er uopvarmede.Badeværelse og vandvarmer kører på fyret. Er det nok at sætte resten af husets radiatorer på ” iskrystaller “?. Og fucker jeg med termostaterne i stueplanet , når min brændeovn bulrer derudaf ?
Hej Charlotte
Tak for din besked
Som udgangspunkt er det ikke en god ide at have uopvarmede rum, da det vil medføre fugt og svamp. Tommelfingerregelen er at rumtemperaturen skal være minimum 16c. Jeg anbefaler dog altid 18c til mine kunder. Det der også sker når du har kolde værelser er, at de vil stjæle noget af varmen fra resten af huset, også selvom dørene er lukkede.
Der sker ikke noget ved at du bruger din brændeovn, hvis du har nyere og velfungerende termostater, da de selv lukker for varmen når temperaturen i rummet overstiger det indstillede på termostaten
Mvh
Michael
Hej Michael
Jeg bor til leje i et stort hus fra 60/70’erne, med termostater fra 71, og dermed uden stjernen til frostsikring. Der er både noget kælder, stue- og 1.sal. Huset skal rives ned så jeg behøver ikke tænke på langtidsskaderne ved manglende opvarmning.
Jeg har prøvet at lukke for termostaterne, men selvom de skulle være helt lukket, er der stadig svag varme på dem alle. Kan de ikke lukkes helt? Måske noget frostsikring……?
Hvis jeg kan lukke dem helt på en eller anden måde, og så bare have sidste radiator på hver streng til at stå med et minimum flow, så føringsrørene ikke fryser, ville det kunne lade sig gøre?
Det kræver dog stadig at jeg vil kunne lukke nogen af dem helt.
Vi snakker mange penge her, da der selv når alle på nær radiator i soveværelset er slukket, så har vi stadig et forbrug på 2500 kvh om måneden på vores varmepumpe.
Jeg håber du har et godt forslag.
mvh Klaus Jensen
Hej Klaus
Tak for din besked
Det lyder som en dyr omgang, men jeg er bange for at der ikke er det store at gøre ved det, hvis du ikke ønsker at udskifte ventilerne. Umiddelbart vil jeg tro at det er dine gamle ventiler der hænger, men det kan også være termostaterne. Alternativt skal du afmontere termostaterne og tvangslukke ventilerne med quickgrip tang eller lign
Jeg håber du kan finde en løsning der virker
Mvh
Michael
Tak Michael !
Endelig en AHA-oplevelse! Selvvalg af setpunkt! Og så holder den valgte rumtemperatur uanset vejrlig – frost, varme og vindforhold ???
Jeg bor i etageejendom med højteknologisk centralvarmeanlæg fra dec. 2005 (30 lejligheder). Vi fik Danfoss RA termostater på radiatorerne. Det fungerede fortrindeligt de første 12 år. Skruede lidt op, lidt ned på termostaten og skænkede det ellers ikke nogen tanker.
For et år siden havde vi nyt servicefirma på anlægget – siden den dato har mit varmesystem ikke virket efter dit skema, når udetemperaturen er under 10 grader. Jeg opnår max 21,7 grader uanset om mit setpunkt er 3 eller 5. Mine radiatorer reagerer på “servicetiltag på anlægget”. Jeg har ikke luft i radiatorerne. Mine termostat-ventiler fjedrer normalt.
MEN – kan det alligevel tænkes, det er mine termoster der pludselig blev udslidt? Vi er kun to i ejendommen, der ikke mere kan holde varmen.
På forhånd tak for dit svar.
Mvh. Mary
Hej Mary
Mange tak for din henvendelse
Jeg vil ikke udelukke at det kan være dine termostater der er ved at være slidte, og det er ikke unormalt at de ændrer karakteristika efter en del år – altså i den forstand, at de ikke måler og regulerer korrekt længere. For mig lyder det dog mere som om, at det kunne være noget vejrkompensering der er indstillet lige til den lave side. En tredje mulighed er manglende eller forkert indregulering af flow i ejendommen, men det er næsten umuligt for mig at svare på uden at have besigtiget ejendommen
Mvh
Michael
Hej Michael.
Kunne du tænke dig en konsulentopgave i Randers. Vi har brug for hjælp til shunt, brugsvand og gulvvarmestyring vhja en ECL 310
Mvh Jonas Holm
Jph@tronholmen5.dk
Hej Jonas
Tak for din henvendelse
Jeg har desværre ikke mulighed at tage mere arbejde ind i øjeblikket
Jeg håber du får løst din opgave
Mvh
Michael
Hej Michael,
hvad betyder prikken mellem stjernen og 1 på termostatet? Er det dén som man skal indstille radiatoren på, når man lufter ud i rummet?
Og hvad skal termostaten stå på om sommeren? Mvh. Mia
Hej Mia
Tak for din kommentar 👍
Prikken mellem stjernen og 1 tallet har ikke nogen officiel betydning – i hvert fald ikke hvis man trawler igennem Danfoss egen dokumentation. Min konklusion er, at det det må være et sted midt imellem 7 – 13 grader.
Du behøver som sådan ikke skrue op eller ned for termostaten når det bliver sommer, da den jo selv lukker for ventilen når der er varmt nok i rummet, men hvis du ønsker at de er lukket permanent ned, ville jeg sætte dem på frost symbolet.
Husk at åbne og lukke termostaterne nogen gange henover sommeren så ventilerne ikke sætter sig
Mvh
Michael
Hej Michael,
Vi har haft noget bøvl med vores radiatorer hen over efteråret og vinteren, men så havde vi besøg af ejendommens VVS- installatør, som hhv justerede og udskiftede termostaterne, og så har alt været godt i et par måneder, indtil jeg i går slukkede for termostaten i endeværelset, da jeg skulle lufte ud et stykke tid.
Bagefter tændte jeg igen for radiatoren og satte den på 3, som tidligere. Ingen varme!
Jeg prøvede på 4 og derefter på 5, men stadig ingen varme…den er iskold.
Hvad er der sket? Og hvad kan jeg gøre?
Mange hilsner fra
Maarit
Hej Maarit
Tak for din besked
Det er umuligt for mig at komme med et konkret bud på hvad udfordringen i jeres ejendom er, uden selv at have været der og fejlsøgt. Jeg er dog ret sikker på, at det der er sket er, at han ikke har skiftet selve ventilerne, men derimod kun termostaterne. Hvis selve ventilen er defekt eller har sat sig fast, så kan termostaten regulere alt det den vil uden nogen effekt.
Så i skal nok have vvs manden forbi igen og kigge på situationen
Med venlig hilsen
Michael